Barbara Staniul Pedersen er specialpædagog og er ansat til at yde Specialpædagogisk støtte (SPS) til
elever med særlige behov. Støtten kan søges gennem SU-styrelsen, og hvis du overvejer at starte på Rønde Gymnasium og har behov for SPS, anbefaler vi, at du kontakter os, så vi kan aftale et besøg på skolen.

 

Barbara præsenterer sig nedenfor.

Allerede under min uddannelse som pædagog, men især i løbet af årene, hvor jeg fik min erfaring indenfor specialpædagogik har jeg mødt adskillige intelligente og humoristiske unge mennesker. Og disse møder fortsætter også i mit nuværende job som mentor på Rønde Gymnasium, hvor jeg træffer elever med særlige behov forårsaget af f. eks. angst, ADD, autisme, borderline, OCD, cutting. Min opgave går ud på at støtte eleverne i at gennemføre gymnasiet med det bedst mulige resultat. For nogle af eleverne betyder det, at jeg skal hjælpe med at skabe og vedligeholde struktur og forudsigelighed, for andre, at jeg er med til at planlægge og gøre skolearbejdet gennemskueligt. Det gælder for alle mine elever, at jeg er sparringspartner i forhold til diverse af livets omstændigheder eller blot skolens forhold. Alt efter elevernes behov og med mit kendskab til skolens infrastruktur har jeg mulighed for individuelt at tilpasse skoleforløbet.

Hent flere